Siden aftalen med AGCO om forhandling af Massey Ferguson trådte i kraft den 1. august og dermed kickstartede første fase af Sivertsen A/S’ nye vækststrategi, er næste trin nu på plads. Sivertsen A/S har indgået aftaler om områdeforhandling med henholdsvis Søllested Maskinforretning A/S på Lolland og Falster og Fårevejle Maskinforretning Aps på Vestsjælland. Aftalen dækker Massey Ferguson og størstedelen af Sivertsens produktportefølje.
“Vi er meget tilfredse med at kunne tilføje to forhandlere med mange års erfaring, stærke tekniske kompetencer og høje serviceniveau til vores netværk. Det har været vigtigt for os at finde de helt rigtige samarbejdspartnere, der kan levere det samme niveau af service som Sivertsen A/S er kendt for,” siger Bjarne Obel.
Aftalen træder i kraft den 1. oktober. Fårevejle Maskinforretning Aps er grundlagt i februar 1992 og servicerer traktorer samt et stort antal mini- og storeballepressere. De er i alt 7 mand med 4 servicebiler.
“Vi er glade for at vores gode samarbejde med Sivertsen A/S igennem mange år kan fortsætte, og ser frem til at komme i gang med de røde Massey Ferguson,” siger René Nielsen.
Vi ser frem til at servicere nye Massey Ferguson kunder i området.
Selvom meget bliver nyt, så fortsætter maskinforretningen dog med at servicere deres hidtidige
NEW HOLLAND kunder med service og reservedele.